Her og nu

Når der sker en ulykke i klubben bør man være opmærksom på følgende:

Informer medlemmerne.

Det er vigtigt at informere klubbens medlemmer hurtigst muligt, når der sker en ulykke. Det kan gøres ved medlemsmøde i klubben samt i brev/e-mail til de medlemmer, der ikke møder op.

Pressen.

Vores erfaring er, at det er bedst at udtale jer mindst muligt til pressen – specielt i den tid, hvor myndighederne undersøger ulykken.
Hvis I/medlemmerne er hårdt presset, så henvis til klubbens formand eller DSF´s formand.

Derudover er tommelfingerreglen, at der kun er en udtaler sig.

Hvad kan Teknisk Udvalg og DSF tilbyde?

Teknisk Udvalg besøger gerne klubben for at hjælpe med at afspænde situationen og fortælle, hvorledes det videre forløb kan blive med de forskellige myndigheder samt DSF´s behandling af sagen. Husk at du som medlem af DSF har mulighed for at få psykisk førstehjælp.