Snorkeldykning

En uddannelse som snorkeldykker giver dig de bedste færdigheder for at kunne dykke selvstændigt og opleve den eventyrlige verden under vand.

Med snorkeldykkeruddannelsen får du forståelse for sikkerheden ved dykning. En ordentlig uddannelse gør dig mere selvsikker i vandet, da du lærer at håndtere udfordringer og forstår de fysiske aspekter af snorkeldykning. Du får også mulighed for nye oplevelser, forbedre dine redningsevner og tage ansvar for andre i dykkesituationer.

I Danmark uddannes snorkeldykning på tre niveauer. Hver af disse niveauer repræsenterer et skridt videre i dykkerens kompetencer. Uddannelsen giver dig de perfekte forudsætninger, viden og færdigheder at dykke sikkert i åbent vand og på ferien.

Uddannelser

1-Stjernet snorkeldykker
En snorkeldykker, der er kompetent i den sikre og korrekte brug af relevant snorkeldykkeudstyr, der anvendes i en svømmehal eller beskyttet vand. Snorkeldykkeren er fortrolig med relevant personligt udstyr og dets anvendelse i et beskyttet åbent vandområde. Snorkeldykkeren er klar til at modtage yderligere træning i åbent vand.

2-Stjernet snorkeldykker
En snorkeldykker, der har opnået erfaring med dykning i åbent vand. Snorkeldykkeren anses for at være klar til at deltage i dyk med andre snorkeldykkere, under opsyn hvis vedkommende er mindreårig. CMAS 2-stjernet snorkeldykker anses for at være uddannet.

3-Stjernet snorkeldykker

En fuldt uddannet snorkeldykker, der har opnået betydelig erfaring med snorkeldykning i åbent vand under forskellige forhold. Den 3-stjernede snorkeldykker har tilegnet sig livredningsfærdigheder og kan lede snorkeldykkere på åbent vands dyk.

 

Mulighed for videre uddannelse som snorkeldykkerinstruktør

Efter at have opnået dit 2-stjernede snorkeldykkercertifikat, er der allerede mulighed for at uddanne sig videre som snorkeldykkerinstruktør. Du kan vælge at tage instruktøruddannelsen på tre niveauer – 1-stjernet, 2-stjernet og 3-stjernet instruktør.

Videreuddannelsen giver dig kompetencer til at undervise og lede andre dykkere, hvilket åbner døren for en karriere som snorkeldykkerinstruktør og muligheden for at dele din viden og passion med andre.