Instruktøruddannelse
Fælles krav
Teknisk udvalg har besluttet, at et af adgangskravene til instruktøruddannelsen for apparatdykker er, at man er i besiddelse af en godkendt førstehjælpskursus. Teknisk udvalg har valgt 2 organisationer som eksempler, disse blandt flere afvikler førstehjælpskurser i hele landet til en attraktiv pris. Du kan ved at klikke her, se hvordan du kommer i kontakt med disse.
Beskrivelse af kurser
Adgangprøve til CMAS * Instruktørkursus (A-Kursus)
For at deltage på A1 skal du have bestået en adgangsprøve. Adgangsprøven afholdes jævnlig og forskellige geografiske steder i landet. Kravet til at deltage på afgangsprøven er at du er CMAS ** eller lign. og at du påtænker af prøve kræfter som CMAS instruktør.
Tildmelding 1 uge før prøven afholdes.
Adgangsprøven er gratis og tilmeldingen sker på fanen KURSER Du vil få tilsendt de forventede krav et stykke tid efter din tilmelding.
Krav til adgangsprøven CMAS* instruktøruddannelse
CMAS * Instruktørkursus (A-Kursus)
På modul 1, vil der blive undervist i følgende emner: Pædagogiske metoder, praktiske undervisningsøvelser i teori og bassin, samt fremstilling af lektionsplaner, uddannelsesplanlægning, fremstilling af AV-materiale og orientering om DSF og CMAS organisation og uddannelsessystem samt procedure for udstedelse af certifikater.
På modul 2 vil være en kontrol/eksamen i praktiske undervisningsøvelser i teori, bassin, samt dykning i åbent vand med fokus på dykkerledelse. Beståelseskravet er følgende: • Der må ikke ske fejlindlæring af elever i teori og praktik. • Der må ikke opstå nogen livstruende situationer i bassin og i åbentvand. • Kursisten deltage aktivt i hele kurset. Med det pædagogiske værktøj og de gode ideer du har med hjem fra CMAS *, instruktørkursuset,er du klar til at tage fat på næste trin af instruktøruddannelsen ude i klubben eller på skolen.
Tilmelding til kurser i Dansk Sportsdykker Forbund
CMAS ** Instruktørkursus (B-Kursus)
Gennem dit virke som instruktør i klubben eller på skolen, og dit samarbejde med klubbens øvrige og mere erfarne instruktører, forbedrer du din undervisning løbende gennem det næste års tid, og forbereder dig på den måde til CMAS ** instruktørkursus. CMAS ** instruktørkurset er en instruktøreksamen, hvor det bliver testet, om du har opnået de undervisnings- og lederfærdigheder, som er nødvendige for at kunne fungere som en god allround instruktør i ind- og udland. Ud over bedømmelsen af dine personlige færdigheder vil du på CMAS ** instruktørkurset blive orienteret om anvendelse af avanceret dykkerudstyr, samt det nyeste indenfor materieludvikling og dykning i det hele taget. CMAS ** instruktørkurset strækker sig over to weekender, benævnt modul 1 og modul 2, med ca. en måneds mellemrum. På modul 1 vil man få en introduktion i dykkerledelse, førstehjælp og redning. Der vil i kurset blive afviklet forskellige hændelser, der vil danne baggrund for indlæring og diskussioner. På modul 2 vil der vil blive afviklet eksamen i dykkerledelse og praktisk undervisning af elever til *, ** og *** stjernet niveau i åbent vand. Når man har bestået instruktørkurset, er man CMAS ** Instruktør og må uddanne dykkere på alle niveauer. Man må endda medvirke ved uddannelse af instruktører, når man har fået sig en god portion erfaring med at undervise hjemme i klubben eller på skolen.
Tilmelding til kurser i Dansk Sportsdykker Forbund
CMAS *** Instruktørkursus (C-kursus)
Når man på den vis har høstet erfaring i klubben/ på skolen og ved undervisning på forbundets kurser i en årrække, kan man søge Dansk Sportsdykker Forbund om optagelse på CMAS *** instruktørkursus. På CMAS *** instruktørkursus undervises man i kursusledelse, og man bliver testet som instruktør ved løsning af en teoretisk opgave og i komplicerede praktiske undervisningssituationer. CMAS *** instruktørkursus afholdes efter behov (cirka hvert 5. år) og kun såfremt der er kvalificerede deltagere. Kurset er gratis for deltagerne, idet man uddannes til at arbejde for forbundet. Efter bestået CMAS *** instruktørkursus kan man være kursusleder på forbundets kurser, og man kan drive sin egen dykkerskole i ind- eller udland.
Instruktørtræner
Hvis du er erfaren CMAS** instruktør, og har lyst til at undervise på forbundets kurser og eventuelt medvirke ved udvikling af nye kurser, skriv til Teknisk Udvalg eller tu-formand@sportsdykning.dk
CMAS* snorkeldykkerinstruktør (S1-kursus)
Kurset skal give nogle grundlæggende undervisningsværktøjer, som sammen med snorkeldykkerfærdighederne (minimum CMAS** snorkeldykker) giver grundlag for at undervise snorkeldykkere i svømmehallen. På kurset bliver der undervist i planlæggelse samt gennemførelse af lektion, hensigtsmæssige træningsmetoder i svømmehallen og førstehjælp i svømmehallen. Vigtigst er dog den læring og erfaring du får gennem din og dine kursuskammeraters elevlektioner som I skal holde for hinanden. Gennem dette får du øvelse samt konstruktiv kritik, der skal gøre dig klar til at undervise i klubben/skolen. Beståelseskravene er følgende: • Aktiv deltagelse i hele kurset • Praktisere instruktion i henhold til DSF holdninger til uddannelse ogsikkerhed • Ingen fare-/livstruende situationer • Ingen fejlindlæring • Vise tilfredsstillende færdigheder i teoriprøve og svømmehalsprøve • Beståelse af elevlektion i svømmehal
Tilmelding til kurser i Dansk Sportsdykker Forbund
CMAS** snorkeldykkerinstruktør (S2-kursus)
Når du har samlet undervisningserfaring som instruktør i svømmehallen og været med til at hjælpe med den øvrige del af undervisningen, er det tid til at videreuddanne dig på S2 kurset. Dette kursus er meget praktisk, og du skal opnå den træning og erfaring der skal til for at kvalificere dig til at afholde teorilektioner samt organisere og gennemføre uddannelse i åbenvand. Beståelseskravene er følgende: • Aktiv deltagelse i hele kurset • Praktisere instruktion i henhold til DSF holdninger til uddannelse og sikkerhed • Ingen fare-/livstruende situationerIngen fejlindlæring • Beståelse af elevlektion i teorilokalet samt åbenvandsdykningen. Når du har bestået S2 kurset er du certificeret til at organisere og varetage al uddannelse af snorkeldykkere i klubben/skolen. Tilmelding til kurser i Dansk Sportsdykker Forbund Kursusstandard
På alle dykkerleder- og instruktørkurser arbejder vi med højst 4 elever pr. instruktør, og der vil højst være 16 elever på et kursus. Indkvartering under kurserne foregår som regel på et vandrehjem eller på en højskole med de fornødne faciliteter.
Kursuspriser
Kursuspriserne er fastsat efter, at eleverne skal dække alle omkostninger, og at der ikke skal være fortjeneste på kurset. Priserne inkluderer kost og logi, samt anvendelse af de fornødne faciliteter som svømmehal, klasseværelser, gummi både, kompressor, kutter m.v. Endvidere dækker prisen instruktørens omkostninger ved at deltage på kurset. Ved beregning af kursusprisen er der taget udgangspunkt i, at alle består kurset. Det vil sige, at hvis man dumper og vil forsøge igen, så er det for egen regning. Det er således dit eget ansvar, at du har de fornødne forudsætninger for at deltage på kurset, og at du får lavet en grundig forberedelse. Kursus prisen dækker ikke transport til og fra kursus og transport på kurset
Kommunalt tilskud
Der vil ofte kunne opnås kommunal støtte til deltagelse på dykkerleder- og instruktørkurser, på linie med anden idrætslederuddannelse. Henvend dig på din kommunes kulturelle forvaltning i god tid før du skal på kursus. Du bør samtidig have undersøgt via klubbens kasserer, om der gælder særlige regler for søgning af tilskud i din klub, idet klubbens kasserer har bedre viden om de aktuelle muligheder. Reglerne er meget forskellige fra kommune til kommune.
Dispensation
Ved dykkerleder- og instruktørkurserne dispenseres der normalt ikke fra optagelseskravene. Dispensation kan i særlige tilfælde gives ved henvendelse til TU. Hvis en klub står i akut instruktørmangel, kan klubben søge Teknisk Udvalg om tilladelse til at benytte en CMAS* Instruktør som CMAS ** instruktør i en periode på op til et år.
Tilmelding
Indbetaling af kursusgebyr skal ske til Dansk Sportsdykker Forbund: Regnr. 1551 kontonr. 000 553 39 96 (husk eget navn, DSF nummer og kursus) Betaling gælder som tilmelding. Dvs. du er ikke tilmeldt kurset, før vi har modtaget din indbetaling. Ved evt. aflysning af kurser, vil det indbetalte kursusgebyr blive returneret til indbetaleren kursist/klub. Sammen med indbetalingen skal der indsendes udfyldt tilmelding til kurser i Dansk Sportsdykker Forbund.
Tilmelding til kurser i Dansk Sportsdykker Forbund