Handlingsplan 2017

Handlingsplan for 2017

Indholdsfortegnelse

 Generelt
 Formål
 Ny struktur
 Flere certifikater og kvalitetssikring
 Samarbejde med Norge
 Instruktører
Kvalitetssikring
Juniordykning
Undervisningsmaterialer
Teknisk dykning
Advanced NITROX
Normox TRIMIX
Advanced TRIMIX
Snorkeldykning
Fridykning
Øvrig uddannelse
Sikkerhed
Kommunikation i TU

 

Generelt

Formål

Udvalget skal arbejde for den bedst mulige uddannelse af sportsdykkere og instruktører på alle niveauer indenfor DSF, herunder også juniorer. Udvalget skal gennem sit virke styrke interessen blandt forbundets medlemmer for erhvervelse af alle former for certifikater.

Ligeså skal udvalget efter behov og i samråd med bestyrelsen, planlægge og gennemføre kurser eller anden uddannelsesvirksomhed for forbundets medlemmer.
Udvalget varetager sluttelig forbundets sikkerhedsmæssige forretninger, jævnfør Dansk Sportsdykker Forbunds vedtægter.

Ny struktur

Med baggrund i erfaringer samt ønsket om at have et aktivt og professionelt udvalg indfører Teknisk Udvalg en ny struktur i gruppen, hvor ansvarlig for området markeres med fed

Administration Carl, Claus
Kommunikation og sikkerhed Kjeld, Ken
Uddannelsesmateriale Nicholai, Kjeld, Rune og Kasper
Fridykning og Snorkeldykning Peter
Sportsdykning og speciales Klaus, Kasper, Kjeld og Ivan
Juniordykning Ivan, Nicholai
Tekniskdykning Rune, Kasper og Nicholai
Instruktør gruppe Klaus, Ivan, Peter, Rune
Kvalitetssikring Ivan, Kasper, Klaus og Carl

 

Flere certifikater og kvalitetssikring

Det er vigtigt, at TU sikrer de opnåede resultater igennem stabilisering og kvalitetssikring, men samtidig bevarer udviklingen af nye tiltag. Det skal sikres, at udvalget til stadighed har de kompetencer, der er nødvendige gennem fastholdelse og uddannelse af udvalgets medlemmer samt ved rekruttering af egnede kandidater. Da udvalgets arbejde baserer sig udelukkende på frivilligt ulønnet arbejde erkender forbundet behovet for motivationsfremmende aktiviteter. Teknisk Udvalg prioriterer i 2017 at knække den nedadgående udvikling i det samlede antal certifikater for DSF. Udvikling i certifikater vendes ved følgende samlede tiltag:

Mål:

  • Nemmere og billigere instruktørkurser (flere instruktører giver flere certifikater) – TU vil arbejde for at det bliver lettere at blive og være instruktør samt billigere instruktørkurser – Tanken om at flere instruktører vil give flere certifikater i DSF – Der arbejdes videre med E læring som mulighed for fleksibel læring og kursus (tid og sted) samt hjælp til instruktøren – Opdatering af teoriprøver som letter det daglige arbejde som instruktør – Crossover kurser for instruktører fra andre organisationer til CMAS uddannelse
  • Flere speciality kurser – TU foreslår en kommercialisering af CMAS instruktørarbejdet i lighed med andre organisationer – TU ønsker udvikling af speciality certifikater i f.eks. Tørdragt, Is, Scooter, Sidemount for at tilbyde flere muligheder for specialisering indenfor dykning – Udvikling af nye speciality kurser i samarbejde og udveksling med de andre nordiske forbund – Flere speciality kurser vil øge muligheden for at instruktører kan udstede flere certifikater.
  • Professionalisering af markedsføring af TU og DSF kurser TU samler klubber til klubbesøg og sælger crossover kurser. Vi informerer om kurset og vilkår samt muligheder indenfor DSF CMAS- , så klubber uden DSF CMAS instruktører let kan skifte til DSF – DSF differentierer sig fra andre forbund ved: Indflydelse og åbenhed, hvor episoder informeres til instruktørgruppen, Sportsdykkeren mv. og på DSF hjemmesiden som nyhed – Markedsføring af mulighederne for at blive instruktør både inden for DSF og i relevante fora f.eks bannerreklame på dykkerforum og lignende

Udvalget planlægger følgende udvalgsmøder til brug for strategisk vigtigt arbejde i udvalget.

  • Månedlige virtuelle skype møder
  • Fysiske møder 2 – 3 gange årligt
  • Nordiske møder i forhold til udvikling af dansk / norsk samarbejde

TU planlægger desuden med projekt arbejdsmøder med interne og eksterne deltagere i forbindelse med udvikling og videreudvikling af materialer og uddannelser.  Herudover virksomhed i forbindelse med planlægning, afvikling og evaluering af instruktør- og instruktørtrænerseminaret. Der planlægges med afvikling af både virtuelle og fysiske møder, når der er behov for samarbejde med arbejdsgrupper i forhold til projekter.

Rekruttering af nye medlemmer til TU kan ske igennem inddragelse i praktiske projekter og direkte i udvalgets arbejde for at sikre involvering. Der ses på kompetenceudvikling af TU medlemmer i forhold til efteruddannelse med kompetencer inden for både dykning og personlig udvikling. F.eks. DIF kurser, projektlederuddannelse mv.

Samarbejde med Norge

TU arbejder sammen med bestyrelsen om et tættere samarbejde med Norsk Dykkeforbund (NDF). Samarbejdet forventes konkretiseret i 2017 og der forventes 2-3 møder med rejse til Norge eller Danmark omkring samarbejdet og et antal virtuelle Skypemøder. Vi forventer, at samarbejdet med NDF for TU vil kunne give oplagte fordele i forhold til uddannelsesmaterialer herunder E-læring og muligheden for fælles uddannelser herunder instruktørkurser.

Instruktører

Teknisk Udvalg vil gerne sikre, at klubberne til stadighed har mulighed for at få uddannet instruktører på alle niveauer så DSF skal råde over en stab af kompetente og motiverede instruktørtrænere.   Vi ønsker at gøre det mere attraktivt at uddanne sig til instruktør og vil understøtte kurser på attraktive steder og kurser med reduceret brugerbetaling i 2017. Teknisk Udvalg anerkender ydermere vigtigheden af instruktørpleje for løbende at sikre motivation og fastholdelse af instruktørkorpset Det er af strategisk vigtighed, at der til stadighed uddannes nye instruktører for at sikre uddannelse af nye dykkere og dermed tilgang af nye medlemmer til DSF. Udgiften i forhold til at uddanne en instruktør bør holdes på et for klubberne fordelagtigt lavt niveau.

TU ønsker i 2017 reduceret deltager betaling for deltagelse i CMAS * og ** instruktør uddannelser og om muligt CMAS * og ** snorkelinstruktør uddannelserne. Der bør være fordelagtig mulighed for crossover til DSF CMAS instruktør.

Afholdelse af et instruktørseminar, hver 18 måneder som næste gang afvikles i 2017. For at holde udgiften for klubber nede til instruktørseminaret holdes TU deltagelse ude af instruktørseminaret. Der planlægges med decentrale kompetenceudviklingsseminarer i forbindelse med klubbesøg med revision af de nye CMAS standarder og der fremstilles pamflet med nye dybdegrænser og undervisningsmateriale. Mål:

  • Minimum 5 optagelsesprøver til CMAS * instruktør kursus decentralt i klubber fordelt landet over.
  • Minimum 1 stk. CMAS * instruktør kursus pr. år (A kursus)
  • Minimum 1 stk. CMAS ** instruktør kursus pr. år (B kursus) Minimum 1 stk. crossover kurser for ikke CMAS instruktører i klub, eller ifm. B2 kursus som kan afvikles med få deltagere for at gøre det meget lettere at kunne crossover til CMAS DSF.
  • Minimum 1. stk. Fridykkerinstruktør pr. år.
  • 2 stk. Snorkelinstruktør *(S1) kurser pr. år (øst og vest)
  • 1 stk. Snorkelinstruktør **(S2) kursus pr. år
  • 2 stk. Dykkerlederkurser (som kan rekvireres af klubber)
  • Snorkeldykker dykkerlederkursus (som kan rekvireres af klubber)
  • 1 – 2 stk. juniortrænerseminarer (årligt øst og Vest) afhængig af behov
  • 1 stk. teknisk instruktørseminar (årligt)
  • 1 stk. instruktørseminar efteråret 2017 med deltagelse af ca. 150 instruktører (hver 18 måned)
  • 1. stk. Instruktørtræner seminar for at opdatere Instruktørtrænerne løbende, samt sikre kvalitet og aktivitet inden for området (årligt)
  • 1. stk. CMAS *** instruktørtræner kursus (C kursus)
  • 2. stk. speciality kursus med uddannelse af instruktører (et øst og et vest) til Vrag 1 og Vrag 2 instruktør for at opnå flere certificeringer i vrag speciality.
  • Yderligere kurser arrangeres løbende efter behov og i forhold til efterspørgsel fra klubber

Kvalitetssikring

Kvalitetssikring af CMAS 1,2 og 3 kurserne skal ske ved at alle (både instruktør og elev) skal dokumentere kursusforløbet i en elektronisk training record form for at sikre kvalitet i uddannelserne og for at overholde standarden.

Alle uddannelser konsolideres og kvalitet sikres løbende. Uddannelsesmaterialerne skal indeholde en rød tråd, der tager udgangspunkt i de nyeste standarder, hele vejen fra grundlæggende uddannelse til avanceret sportsdykning og videre i de tekniske kurser. Dette kræver en langsigtet indsats over flere år.

De nordiske uddannelser skal samstemmes, så det bliver muligt at dele kurser og materialer med de øvrige nordiske lande.

Juniordykning

Juniordykning er et vigtigt område for DSF,  men der pt. mangler kræfter til opgaven. Modellen med samlet instruktør træning og efterfølgende audit i klubberne revurderes og samtidig skal en decentral løsning implementeres.

Mål:

  • Oplæg og opstart på decentral model for juniortræner uddannelse – Et Juniortræner 2 kursus fælles for hele Danmark pr. år – eventuelt i klub Der planlægges med 2-3 arbejdsmøder i forbindelse med udvikling af modellen
  • Udvikle Juniortræner 1-kursus yderligere så uddannelsen kan afvikles lokalt i klubber af instruktører med minimum Juniortræner 2 niveau
  • Udvikling af undervisningsvejledning niveau guld. Der nedsættes en projektgruppe som mødes 2-4 gange i forbindelse med udvikling af materialet
  • Der afholdes et til to juniortrænerseminar (JT2 og JT3) fordelt i Danmark

Undervisningsmaterialer

TU vil sikre, at klubberne til stadighed har mulighed for at få lærebøger af høj kvalitet. Arbejdet med bøger er meget langsigtet og det er derfor nødvendigt at foretage en langsigtet prioritering af udgivelserne.

TU vil gerne understøtte arbejdet med P3 uddannelse i klubberne, da kvalificerede CMAS *** dykkere er en forudsætning for videreuddannelse til instruktør, hvorfor dette prioriteres højt. Dernæst er det vigtigt at få konsolideret det eksisterende lærebogsmateriale.

Mål:

  • Implementering af modulopbygget CMAS 3 uddannelse. PowerPoint præsentationer til CMAS *** uddannelsen skal afprøves i pilotkurser og feedback fra disse skal indarbejdes i materialet før frigivelse.
  • Udføre opdatering af CMAS *** bogen inden ny udgave genoptrykkes
  • Udgivelse af snorkeldykkerbogen i 2017 igennem oprettelse af brugergruppe med deltagelse af snorkeldykkerinstruktører og juniorudvalget
  • Tilbyde en samlet pakke uddannelsesmateriel pr. kursus i webshoppen hvor alt nødvendigt materiale er inkluderet.
  • Udvikling af Dykkerlederkursus med kompendium, samt at dykkerlederhåndbog indgår i CMAS P3 bogen
  • Det er et mål at lancere en elektronisk version af CMAS * bogen og videreudvikle i løbet af 2017
  • E-læring som mulighed for fleksibel læring ved kursus og hjælp til instruktøren i forhold til udvikling af NITROX. Herefter udvidelse med flere kurser
  • For at opnå en bedre kvalitetssikring af teoriprøver og lærebøger vil teoriprøver blive elektroniske i takt med udvikling af e-læringen, med mulighed for download af prøver, som sekundær mulighed
  • Målsætning om at udvikle Blender E-læring i 2018

Teknisk dykning

Teknisk Udvalg arrangerer et årligt teknisk instruktørseminar i 2017 som skal sikre, at tekniske Instruktører opdateres inden for området for at sikre kvalitet og aktivitet. Fokus er samtidig på hvordan TU kan hjælpe de tekniske instruktører, så også lokale områder uden tekniske instruktører kan få hjælp til uddannelse.

Advanced NITROX

TU ønsker en rød tråd fra ADVANCED NITROX og videre igennem uddannelsessystemet, så man fra starten af ens uddannelsesforløb lærer de rigtige færdigheder. Man skal kun tilegne sig nye færdigheder uden at skulle fralægge sig gamle vaner.
Mål:

  • Udarbejdelse af opdaterede teoriprøver
  • Opdatering af PowerPoints til Advanced NITROX
  • Udarbejdelse af uddannelses materialer herunder video materialer
  • Grænseflade til CMAS 3 uddannelsen sikres

Normox TRIMIX TRIMIX uddannelsen skal sikres fremover ved at der skabes kontinuitet i uddannelsen af nye TRIMIX instruktører og Instruktørtrænerer. Ligeledes skal undervisningsmateriale vedligeholdes. Advanced TRIMIX færdigudvikles, men herefter sættes udviklingen i bero, indtil der er opnået mere erfaring med TRIMIX uddannelse og instruktørkræfterne er stabiliseret.

Mål:

  • Markedsføre NORMOX TRIMIX uddannelsen i klubberne i DSF regi
  • Uddanne Instruktører til at varetage og sælge opgaven, eventuelt konvertering fra andre forbund
  • Teknisk Udvalg sikrer igennem markedsføring og information at der afvikles TRIMIX kurser

Advanced TRIMIX Advanced TRIMIX er et begrænset området, men ønskes strategisk fastholdt som et område af DSF tilbud indenfor teknisk dykning. Teknisk Udvalg vurderer, at Advanced TRIMIX skal gøres færdig i 2017, mens DSF har kapaciteten på området, da der snart ikke er flere Instruktørtrænere (M3) på området og således at yngre kræfter overtage opgaven på sigt. Kurset udvikles og frigives i 2017, da det regnes som sidste mulighed for udvikling af kursus.

Mål:

  • Færdig udvikling af kursusmateriale
  • Uddanne Instruktører til at varetage og sælge opgaven, eventuelt konvertering fra andre forbund
  • Markedsføre og sælge hele TRIMIX uddannelsen afsluttende med Advanced TRIMIX

Snorkeldykning

Snorkeldykkeruddannelsen har i dag mange år bag sig. Undervisningsmaterialerne er under revidering ved en ny udgave af snorkeldykkerhåndbogen. Med en opdateret håndbog vil det være nærliggende at tage et kig på standarderne for at se hvorvidt de er tidssvarende i forhold til udstyr og sikkerhed. Det er målet for TU at gennemføre en række forskellige kurser med fokus på snorkeldykning i 2017. Ud over TU’s instruktørseminar er det tanken at snorkeldykkerinstruktørerne kan bruges som ressource ved afholdelse af et eller flere mindre snorkeldykkerinstruktørmøder/seminarer. Her kan skal emner som sikkerhed, standarder og standardøvelser drøftes.

Mål:

  • Færdiggørelse af snorkeldykkerhåndbog
  • Afholdelse af et snorkelinstruktørseminarer
  • Afholde et snorkeldykker dykkerleder kursus
  • Klubbesøg hos klubber med snorkeldykning

Fridykning

Fridykkeruddannelse er nyt i DSF. I 2016 blev det første pilot-instruktørkursus afholdt. Erfaringer fra dette kursus skal sammen med fridykkerudvalget lede frem til et nyt instruktørkursus i 2017. Om målsætninger, struktur og program skal ændres, vurderes af TU i samarbejde med fridykkerudvalget.

Mål:

  • Afholdelse af fridykkerinstruktørkursus.
  • Klubbesøg hos klubber med fridykning

Øvrig uddannelse

TU skal i samarbejde med klubberne overveje, hvilke nye specialer, der med fordel kan implementeres i Danmark. TU skal sikre sin egen kompetence udvikling gennem deltagelse i konferencer, kurser mv. CMAS standarder indeholder et meget stort antal speciale certifikater  og TU vil fortsætte arbejde med at få udviklet et antal kurser omkring disse specialiteter. Nogle af disse vil de enkelte instruktører ude i klubberne kunne overtage kursusmaterialet og uden videre og kunne starte uddannelserne. Andre specialiteter kræver at instruktørerne først uddannes af TU

Mål:

  • Udarbejdelse af materialer til nye fælles nordiske specialer ud fra nye standarder for eksempel: Tørdragt, SideMountSystem (SMS) og Is dykning samt undersøge samarbejde med Missing People
  • Hvis økonomisk muligt deltagelse i eksterne konferencer eller kurser samt deltagelse i internationale seminarer som f.eks. deltagelse i Düsseldorf messen i Tyskland med forventet udbytte i forhold til opdatering med de nyeste trends inden for dykning, uddannelse og materialer.
  • Deltage i det nordiske samarbejde omkring udvikling af specialuddannelser inden for tørdragt, is dykning, som blandt andet Norge og Sverige har erfaring for i forhold til undervisningsmaterialer. 2017 forventer Teknisk Udvalg Danmark at afholde et samlet seminar for Teknisk Comite i de tre nordiske lande som afholdes i Københavnsområdet.

Sikkerhed

TU skal fortsat varetage og udbygge aktiviteterne omkring sikkerhed. Tæt-på skal formaliseres i et samarbejde med relevante parter og fastholdes som en del af CMAS * instruktør uddannelsen. Det prioriteres at episoder og ”tæt på hændelser” bliver kendt igennem bl.a. Sportsdykkeren og brugt som læring i forhold til at opnå større sikkerhed i forbindelse med dykning i DSF regi. TU ønsker fortsat at være proaktive i forhold til at opsøge episoder og kontakte klubber samt sende mere information til instruktører om episoder løbende via instruktørbuletin. Information der er relevant for alle dykkere sendes også til nyhedsgrupper og Facebook.

Teknisk Udvalg vil i samarbejde med kommunikationsudvalget se på muligheden for at lave en kampagne med fokus på vand og O2 som de to mest betydningsfulde faktorer for at undgå dekompressions syge.

Mål:

  • Deltagelse i relevante råd og prioritering af sikkerhedsarbejdet. Opdatering og vedligeholdelse af Søsportens Sikkerhedsråds pjece og fokus på sikkerhed i forbindelse med dykning
  • Samarbejde med Hyperbar.dk og Søværnets dykkerskole i en national gruppe om dykkedata samt forskning i data fra dykning. – arbejde på at lave en samlet national oversigt og statistik på ulykker i Danmark
  • Vedligeholdelse af ”Vejledning til sikkerhedsregler”
  • Undersøge APP til episoderapportering i samarbejde med DSF kommunikationsudvalg som en del af en Dansk Sportsdyknings Forbund APP
  • Episoder informeres til instruktørgruppen, Sportsdykkeren mv. og på DSF hjemmesiden som nyhed
  • TU skal til stadighed vurdere og revidere behovet for og omfanget af lægeundersøgelse ud fra arbejdet i CMAS Europa

Kommunikation i TU

TU ønsker at være synlig for medlemmerne i Dansk Sportsdykker Forbund ved at møde klubberne på deres hjemmebane og i øvrigt profilere sig gennem beklædning til instruktører og trænere. Det er strategisk for DSF at profilere sig i medierne, særligt i dykkemiljøet. TU afsætter ressourcer til at deltage i dykkermæssige konferencer og træf nationalt og internationalt.

Kommunikation skal tilpasses målgrupperne. TU ønsker at øge informationsflow omkring TU’s arbejder til omverdenen, primært til klubberne, sekundært til øvrige.

Mål:

  • Indlæg i hvert nummer af Sportsdykkeren
  • Øge dialogen med klubber og instruktører
  • 3-5 klubbesøg pr. år, som besøg i klub en aften og det undersøges om behovet for weekend møde med klubber i nærområdet er ønskeligt.
  • Instruktør-bulletiner efter behov udsendt på mail til instruktørerne og Instruktørtrænere. Bulletinerne kan f.eks. indeholde information omkring opdateringer når udgaver af bøger frigives
  • Større åbenhed omkring tæt på og episoder
  • Markedsføring

o   Markedsføringen skal professionaliseres

o   Markedsføringen skal ske både inden for DSF og eksternt i relevante fora f.eks i form af bannerreklamer på dykkerforum og lignende Fokus for markedsføringen i 2017 er

  • Mulighederne for at blive instruktør.
  • Relevante andre TU-kurser
  • Opdateret beklædning til Instruktører som repræsentanter for Dansk Sportsdykker Forbund
  • Deltagelse på 1-2 messer, Diveshow, træf eller andre større arrangementer
  • Procedure om at opdatere information på www.sportsdykning.dk
  • Kommunikationsstrategi omkring Facebook og andre sociale medier fastlægges
  • Udbrede kendskabet til DSF uddannelsesstruktur, f.eks. ved distribution af uddannelsesoversigten.