Juniordykning

Indholdet for juniordykning er beskrevet i rammeplanerne:

Vejledende rammeplan og lektionsplaner for juniordykning bronze

Vejledende rammeplan og lektionsplaner for juniordykning sølv

Vejledende rammeplan og lektionsplaner for juniordykning guld

Juniordykkere uddannes af juniortrænere.

For at kunne udføre Juniortræning  skal du deltage på et juniortræner kursus. Dette skal give dig den grundlæggende viden, der skal til, når du skal træne og føre et barn under en dykning. På juniortræner kurset vil der blive undervist i følgende emner:

  • Standarder og regler for Junior dykning (8-13 år)
  • pædagogik og didaktik
  • relation til forældrene
  • udstyr til børn
  • barnets fysiologi og anatomi
  • lægeerklæring og lægens rolle inden dykning.

Derudover vil der blive trænet praktisk træning af børn i svømmehallen og der vil være mulighed for konkret sparring og planlægning af dykning med børn i egen klub.

Efter kurset kan man komme i gang hjemme i klubben med at undervise. Alt efter det forudgående uddannelsesniveau vil der blive certificeret således.

Forudsætninger for certificering efterfølgende:

Niveau: Uddannelse: Rettigheder:
Juniortræner 1 CMAS** dykker med minimum 50 dyk eller tilsvarende uddannelse Efter certifikatudstedelse kan juniortræneren deltage i undervisningen som juniortræner samt dykning med Juniorer i åbent vand(beskyttet område).
Min. CMAS* instruktør eller tilsvarende uddannelse Efter certifikatudstedelse kan juniortræneren forestå træningen af børnene og lede Juniordykning i åbent vand(beskyttet område).
Juniortræner 2 Min. CMAS** instruktør med 1 års juniortræner erfaring. Have afholdt et juniortræner 1 kursus med en juniortræner 3 Efter certifikatudstedelse kan juniortræneren forestå uddannelse og træning af juniortræner 1 på klubkurser.
Juniortræner 3 CMAS*** instruktør Efter certifikatudstedelse kan juniortræneren forestå besigtigelse/træning af juniortræner 2.

For at starte juniordykker aktiviteter i klubben, skal I derfor som minimum have en juniortræner på niveau 1, som er CMAS * instruktør, der kan forestå træningen og efter endt uddannelsen udstede juniordykkerbevis.